Hvad er den mystiske udnævnelse i Samarra-fabel, der hjemsøger den første episode af Sherlock?

Denne konkurrence er nu lukket

ADVARSEL: SPOILERE. LÆS IKKE, HVIS DU IKKE har set SHERLOCK SERIES 4 EPISODE 1

Vævet gennem Sherlock-serie fire åbningsafsnit The Six Thatchers er en temmelig hjemsøgende fabel, fortalt af detektivet selv og fungerer som en uhyggelig baggrund for fortællingen, fyldt med mening.

Dens hovedfunktion er at tilbyde en uhyggelig forkyndelse af Mary Watsons død ved afslutningen. En død, som vi lærte, blev forudbestemt af Sherlock-skaberne Mark Gatiss og Steven Moffat for nogle år siden, og som lukker en uundgåelig cirkel, da hun dør og tager en kugle for en mand, hun engang skød.

Men hvad er oprindelsen og historien om udnævnelsen i Samarra?

Nå, det er en gammel mesopotamisk fortælling, der først vises i den babylonske Talmud og blev vestlig opmærksom med sin genfortælling af den britiske forfatter W Somerset Maugham (1874-1965) i sin korte fabel fra 1933 En aftale i Samarra.

Her er det:

Udnævnelsen i Samarra
(som genfortalt af W Somerset Maugham [1933])

Højttaleren er Døden

Der var en købmand i Bagdad, der sendte sin tjener på markedet for at købe forsyninger, og om lidt kom tjeneren tilbage, hvid og skælvende og sagde: Mester, netop nu, da jeg var på markedet, blev jeg kastet af en kvinde i tilskuerne, og da jeg vendte mig, så jeg, at det var døden, der kastede mig. Hun så på mig og lavede en truende gest, nu, lån mig din hest, så vil jeg ride væk fra denne by og undgå min skæbne. Jeg vil gå til Samarra, og der finder Døden mig ikke. Købmanden lånte ham sin hest ud, og tjeneren monterede den, og han gravede sine sporer i dens flanker, og så hurtigt som hesten kunne galoppere gik han. Derefter gik købmanden ned på markedspladsen, og han så mig stå i mængden, og han kom til mig og sagde, hvorfor gjorde du en truende gestus til min tjener, da du så ham i morges? Det var ikke en truende gestus, sagde jeg, det var kun en start på overraskelse. Jeg var forbløffet over at se ham i Bagdad, for jeg havde en aftale med ham i aften i Samarra.

Samarra er en moderne irakisk by, der blev grundlagt i 5.500 f.Kr. og var en vigtig mesopotamisk kommune indtil de muslimske erobringer i C7th e.Kr.

Beliggende på den østlige bred af floden Tigris 78 miles nord for Bagdad, nåede det sit højdepunkt i C9th, da det blev hovedstad for kalifen Abū Isḥāq Muḥammad ibn Hārūn al-Rashīd.

Udnævnelse i Samarra er også titlen på en roman fra 1934 af den amerikanske forfatter John O'Hara. Bogen handler om selvdestruktion og selvmord af den fiktive karakter Julian English, en velhavende bilforhandler, der engang var medlem af den sociale elite i en fiktiv pennsylvansk by, men tilbragte tre dage på et væld af selvdestruktive handlinger, der kulminerer i hans død. Maughams korte fabel henvises til i en epigrafi til romanen.

O'Hara sagde, at han valgte titlen mod råd fra sine udgivere, fordi den pegede på uundgåelighed med Julian English's død.

I Sherlock ser historien også ud til at pege på uundgåeligheden af ​​en hovedpersones død, Johns Johns kone Mary.

Som Steven Moffat sagde under pressevisningen af ​​episoden, var Marys død uundgåelig, fordi vi i Arthur Conan Doyles kildebøger opdager, at Dr. Watson er efterladt.

Mary har været død i 100 år, så det er svært at overraske folk under disse omstændigheder, sagde Moffat. Så det eneste, vi kunne gøre, var at gøre det tidligere, end folk troede. For at det skulle ske så voldsomt og så forfærdeligt som sådan sker i det virkelige liv, så det er det, vi gik efter.

Så selvom det ser ud til, at du ikke kan løbe ud af døden, kan hun nogle gange flytte din aftale nærmere ...

Den næste episode af Sherlock, The Lying Detective, er på BBC1 søndag den 8. januar